2019 – årets gang i billeder

Ryste-sammen-aften

I år havde vi ikke nogen nye, som skulle rystes sammen med flokken, men vi kan da sagtens ryste hinanden sammen.

Den 25. september mødtes vi i Hjulby Forsamlinghus med medbragt mad og drikke. Da vi ikke var så mange, kun vi alle sidde ved eet bord, og det var vældig hyggeligt.

Store Bededagsaften

Torsdag den 16. maj mødtes vi på volden ved vandtårnet kl. 18.30. Det var lidt gråt og blæsende, men ikke koldt.

Kl. 19 brød solen frem, og vi gav en opvisning for de få mennesker, der var mødt op. Det var tilpas varmt.

Efter kanonsalutterne fik vi kaffe og varme hveder på den gamle politistation – nu kaldet Tinghuset.

Lancier-eftermiddag

Den 20. januar afholdt vi den traditionelle Lancier-eftermiddag på Danhofskolen.

I år dog med et ekstra pift, fordi foreningen den 26. januar kan fejre 75 års jubilæum. Fane og standard var fundet frem, og der var gratis øl og vand til alle.

Men den største nyhed var, at vores kære musikere hele efteråret har øvet sig på at spille Les Lanciers, og nu stillede de modigt op til denne deres første Lancier-eftermiddag. De gjorde det fremragende og alle havde en super dag.